Arnakke historisk set

Velkommen til Arnakke- vores smukke område ved Tempelkrogen- hvor der har boet mennesker langt tilbage i tiden. Vi vil lade forfatter Ole Frøstrup fortælle.

Arnakke – eller Ørnehoved

Arnakke er et af vore ældste lokalnavne. Det nævnes første gang i 1171, hvor det hed Arenacks. Siden 1371 er det stavet Arnakke. Navnet betyder ørnehoved. Ar er gammelnordisk for ørn- og nakke er det ord vi bruger i dag.

Man kan forestille sig, at ørnene svævede over fjorden i gammel tid og det kan man stadig se, hvis man er heldig. Det er ikke ualmindeligt at havørnene kommer på besøg og flyver højt i luften over Arnakke.

Stenalder

Nede på Tempelvej ligger en stenalderboplads, hvor jeg har fundet meget gammel flint, der er 8-10.000 år gammel, men det er tydeligt forarbejdet til økser, knive og pilespidser.

Bopladsen kan ikke ses mere. Den er udlagt til brakmark og er nu tilgroet.

Tidligere blev der pløjet hver efterår og efter den pløjning kom flinten op til jordoverfladen og indbød til at blive samlet op. I det yderste hus på Tempelvej er Ejner vokset op. Han gik på bopladsen og fandt flint og de fineste stykker solgte han til greven på Ryegård. Som barn pløjede han marken for sin far og opdage at der var meget grus. Da han skulle reparere noget og havde brug for grus, hentede han en skovl og fandt under gruset en død mand. Han tilkaldte politiet som gravede videre og opdagede, at det var en meget gammel fyr fra stenalderen, der var begravet med stenøkser og flint ved siden af sig. Han lå ikke ned, men sad oprejst i hullet.

Tempelkrogen- en katolsk kirke efter reformationen

Tempelkrogen er også et navn der er tilknyttet Arnakke. Vi skal tilbage i tiden til reformationen i 1536. Inden da var Danmark katolsk. Her på egnen skulle alle med et slag fra at være katolikker- nu til at være protestanter. Nogle gamle katolikker surmulede og i hemmelighed byggede de en lille trækirke på Asserholm. Man kaldte det et tempel. Biskoppen i Roskilde hørte om dette. Han havde sin egen lille hær og han sendte soldater til Arnakke. De brændte kirken og vendte tilbage til Roskilde og forkyndte biskoppen, at den sidste katolik var fjernet, men navnet blev hængende og siden har området heddet Tempelkrogen.

Munkholm

Munkholm er en ø i fjorden. Tidligere var der en dæmning eller bro. Der var vadested ud til øen. Familien der boede på øen hed Munkholm uanset hvad de ellers hed. Huset der er opført i 1827, ligger der endnu.

Skulle man over fjorden slog man på en jernbaneskinne, der var placeret på Munkholm og krokalen fra Langtvedfærgekro roede over, ca 60 meter.

I tidligere tider boede der munke på øen. Der lå et lille kloster og der var en begravelsesplads. I særligt hårde vintre sker det stadig at frosten og vandet bider klumper af øen så knogler og hjerneskaller fra begravelsespladsen ryger i vandet.

I middelalderen kom de stridbare bønder fra Arnakke i slagsmål med munkene. En munk blev dræbt og hvor han faldt blødende til jorden sprang Munkholms hellige kilde hvor egnens kloge koner i gammel tid hentede vand til deres bryg.

Vi stopper Ole her, for som han selv udtrykker det: “En egns 10.000 årige historie kan ikke remses op på et øjeblik, men spændende er det.”

Man kan have stor fornøjelse af at læse Ole Frøstrups roman ,”Sofie” som handler om livet i Arnakke i 30èrne.

4 veje i området er opkaldt efter lokale stednavne

Arnakkegårds Allé har navn efter Arnakkegård, som udstykningen er sket fra. Den oprindelige gård, ligger i dag på Arnakkegårds Allé 11 og er omdannet til lejligheder.
Udstykningen blev tinglyst den 5. december 1969 med nogle deklarationer som tilsigter at få området til at fremstå så smukt som muligt.
Langholm er opkaldt efter den lange ø i Tempelkrogen, der ligger lige øst for Arnakke.
Egernæs er opkaldt efter halvøen som ses på den modsatte side af tempelkrogen, sydøst for Arnakke. Der er egetræer helt ned til vandet og her bygger fiskehejren sin rede.
Maglestenen har sit navn efter en stor sten, der ligger ved dæmningen, der deler Tempelkrogen og vådområdet ned til motorvejen. En gal trold fra Nellikehøj tæt ved Dyvelslyst, kastede ifølge sagnet, i raseri stenen mod Ågerup Kirke, da larmen fra kirkeklokkerne generede ham. Det gik ikke så godt og stenen landede ret langt fra sit mål.